Fra reaktive til proaktive bygninger

Det er svært at holde sig ajour med den nyeste teknologi, når systemerne i en bygning er forældede. Faktum er, at mange bygninger stammer fra en tid, hvor energibesparelser og intelligent teknologi endnu ikke var opfundet. Den gode nyhed er, at det stadig er muligt at føre din bygning ind i det 21. århundrede. Her er en hurtig guide til at komme i gang:
  • Maria Sotberg

    Writer

publiceret

opdateret

Proactive buildings
© Kiona

Det kan være en udfordrende opgave at modernisere gamle bygninger, særligt når det gælder indførelse af ny teknologi. Bygninger, som blev opført for mange årtier siden, er ganske enkelt ikke designet til at imødekomme nutidens behov. Som følge af nye krav om energibesparelser, fremkomsten af intelligente teknologier og behovet for klimastyring, er du nødt til at følge med udviklingen.

Takket være nye effektive løsninger inden for bygningsautomatisering, er det heldigvis muligt at forvandle enhver gammel bygning til en moderne og effektiv en af slagsen - uden den mister sin historiske charme.

Automatiseringssystemer – den bedste vej frem

Bygningsautomatiseringsløsninger er en proaktiv tilgang, som sikrer bygningerne altid fungerer på en effektiv og bæredygtig måde.

Men hvad består løsningerne egentlig af? Systemerne anvender sensorer, styreenheder og software til at overvåge og styre en bygnings energiforbrug, -temperatur, -belysning og meget andet. Man kan sige de udgør bygningens hjerne, som sikrer, at alt kører som det skal.

Hvad er...?

Bygningsautomatiseringssystemer (ofte forkortet BAS, BMS, BACS, EMS, BEMS etc.) er centraliserede, computerstyrede netværk, som forbinder og styrer forskellige bygningssystemer såsom varme, ventilation, aircondition, belysning og sikkerhed, samt andre mekaniske og elektriske systemer. Systemerne arbejder sammen og forsyner samtidig ejendomsadministratorerne med værdifulde data, der kan bruges til analyse og optimering.

De er også i stand til at registrere og diagnosticere problemer, før de bliver kritiske, hvilket gør det muligt for ejendomsadministratorerne at gribe ind, før det er for sent.

Reaktiv kontra proaktiv: Hvad er forskellen?

Der findes to typer bygninger – reaktive og proaktive. Reaktive bygninger (eller reaktive automatiseringssystemer) reagerer først på problemerne, når de opstår. Det betyder for eksempel, at hvis et airconditionanlæg går i stykker, skal ejendomsadministratoren ringe til et vedligeholdelsesteam, som skal komme og udbedre fejlen. Det kan medføre højere vedligeholdelsesomkostninger og længere nedetid, fordi problemerne først opdages når de er opstået.

Proaktive bygninger anvender derimod automatiseringsløsninger, som forudser og forebygger problemerne før de opstår. Ved at vælge en løsning, der har evnen til at forudsige problemer, kan du kompensere for nogle af manglerne ved de gamle tekniske komponenter.

Gør bygninger proaktive med smarte funktioner
Det går altid galt når der ikke er nogen, der holder øje. IWMACs Smart-funktioner er som en vicevært, der aldrig sover eller kigger væk. Sker der noget usædvanligt, giver vi dig besked.

Forestil dig, at du har en vicevært, der altid er på arbejde og sørger for din bygning fungerer optimalt. Systemerne overvåger bygningen døgnet rundt alle ugens dage og giver administratorerne besked om potentielle problemer, før de udvikler sig. Det muliggør en hurtig indsats, så du undgår bekostelig nedetid.

Systemerne tilpasser desuden belysning, varme og køling på grundlag af faktorer såsom tilstedeværelse, tidspunkt på døgnet og vejrudsigten. Det forbedrer energieffektiviteten og sparer penge i det lange løb.

  • Er du på udkig efter den rette løsning til dig? Se oversigt over alle vores produkter. (https://kiona.com/products)

Kom godt i gang

Modernisering af en gammel bygning og integration af nye teknologier kræver, at man går frem trinvis. Her er nogle af trinnene:

  1. Udfør en energianalyse for at se hvor du kan optimere energiforbruget.
    En sådan analyse omfatter typisk en grundig gennemgang af bygningens energiforbrugsmønstre, systemer og udstyr. Målet er at identificere områder hvor tingene ikke fungerer effektivt, og som dermed indeholder potentielle besparelser.

    Med at indsamle data, foretage en gennemgang af alt det tekniske udstyr, teste systemernes ydeevne og planlægge efter de faktiske behov, får du et meget tydeligere billede af, hvor du skal begynde.
  2. Find ud af hvilke løsninger, der passer bedst til din bygnings behov.
    Hvis du vil skære ned på dine driftsomkostninger, er det værd at kigge nærmere på de centrale systemer, såsom ventilation, varme eller store køleanlæg. For at styre disse systemer på den bedste måde, kan du vælge at bruge en SCADA-platform, der tilbyder mere avancerede funktioner.

    Hvis du hellere vil have en mere enkel løsning, er IoT-integration muligvis et bedre bud. Det er en let og brugervenlig løsning, som stadig giver dig den nyttige data, der kan bruges til optimering.
  3. Installer de nødvendige sensorer, styreenheder og softwareløsninger.
    Ved at vælge en leverandør med omfattende kendskab til området, får du en effektiv og sikker opsætning af dit udstyr. Når en kunde beder os om at installere et system, anbefaler vi altid, at de bruger en certificeret partner – de er ganske enkelt de bedste til at udføre opgaven.
  4. Opfølgning, opfølgning og opfølgning
    Gør det til en vane regelmæssigt at gennemse de indsamlede data. For det er ikke sådan, at systemet bare klarer det hele, så snart det er installeret.

    Planlægning af vedligeholdelse, eftersyn af udstyret, og løbende uddannelse i brugen af systemet, slipper du ikke for. Det er ting du ikke bør springe over, hvis du vil følge med i udviklingen inden for den teknologi, du nu har investeret i.

Er du klar til at gøre din bygning intelligent?