Sådan får du det perfekte indeklima

Bygningsejere ønsker naturligvis, at deres lejere trives. Som bygningsadministrator føler du sandsynligvis en vis grad af ansvar for at sikre, at det er tilfældet. For ikke alene bryder vi mennesker os ikke om dårlig luft – det gør os også mindre produktive. Faktisk kan det være direkte sundhedsskadeligt. Ved hjælp af disse tips kan du nå dine (inde)klimamål – og samtidig spare energi.

Dan dig et overblik

Et oplagt første skridt er at have et sted, hvor du kan tjekke luftkvaliteten. Hvis bygningen har de rigtige komponenter, bør det være let at visualisere – og let at måle. 

"I en stor bygning med masser af kontorer og mødelokaler, kan det være svært at tjekke luftkvaliteten manuelt. Alt for ofte forsøger man at komme omkring problemet ved blot at krydse fingre og vente, indtil nogen ringer for at klage. Men hvis du ønsker, at bygningens lejere skal trives, nytter det ikke noget at være på bagkant. Og hvis du skal være på forkant, har du brug for et overblik", siger Jostein Markussen fra Kiona. 

Overvåg parametrene

Luftkvaliteten i et lokale er dybest set en kombination af flere parametre: den faktiske mængde af luft, der tilføres lokalet, mængden af CO₂, støvpartikler m.m. Men når folk klager over "dårlig luft", er det ofte temperaturen, de egentlig er utilfredse med. 

"Det er noget, der kan være en udfordring for enhver bygningsansvarlig. Hvis temperaturen er for høj, har folk en opfattelse af, at luftkvaliteten er dårlig, selvom det ikke er tilfældet. For at du kan træffe de nødvendige foranstaltninger, skal du vide, hvad det egentlige problem er", siger Jostein, som tilføjer, at sensorerne på markedet bliver stadig bedre: 

"I dag kan sensorer give dig nøjagtige oplysninger om de parametre, der bidrager til luftkvaliteten. Med Kiona kan du integrere Airthings, som måler alt fra temperatur og lufttryk til flygtige organiske forbindelser (VOC'er) og radon, for at gå et skridt videre." 

Sørg for, at du får besked

Hvis du vil kunne løse problemet, før folk begynder at ringe og klage, skal du have rettidig besked. Takket være intelligent logik modtager du en besked, når en bestemt parameter overstiger eller falder under en bestemt grænseværdi – uanset om det er den officielle grænseværdi eller bygningsejerens egen. Du skal kunne overvåge og få besked om mange forskellige ting: Bliver der faktisk tilført luft alle de rigtige steder? Starter ventilationssystemet på det rigtige tidspunkt? Leverer det den rigtige luftmængde? 

"Alle disse ting påvirker både luftkvaliteten og energiforbruget. Hvis et systems kapacitet ikke er tilstrækkelig, skal du have en advarsel. Det samme gælder, hvis et filter er blokeret. Det resulterer nemlig i både dårligere luftkvalitet og et øget energiforbrug. Og hvis du ikke har udstyr, der overvåger systemerne og udsender beskeder, ved du ikke, at noget er galt, før du modtager en klage. Eller før du modtager elregningen", siger Jostein. 

Zonestyring er værdifuldt

Zonestyring er en metode, der kan nedbringe energiomkostningerne – uden at gå på kompromis med luftkvaliteten. Er der mange, som arbejder hjemmefra i øjeblikket? Måske kan du lukke ventilen til bestemte zoner, så de får tilført mindre luft. Det betyder, at energiforbruget mindskes, samtidig med at indeklimaet opretholdes. Er der møde- og konferencelokaler, som kun bruges en gang imellem? Det er spild af energi at forsyne dem med ventilation døgnet rundt. 

"Men det behøver ikke blot at handle om ventilation. Hvis varmesystemet er forbundet med og styret af det samme system, kan du tænde og slukke for det efter behov. Du kan aktivere det ved hjælp af sensorer eller systemer til lokalebooking", siger Jostein. 

"Det er bedre for indeklimaet, bedre for pengepungen og bedre for miljøet."