Sådan indsamles og digitaliseres data fra dine hovedmålere 

Vil du gerne slippe for Excel-ark, forkerte aflæsninger, eller besværet ved manuelt at kontrollere værdierne? Her er de mest almindelige fremgangsmåder til indsamling af data – og hvordan du kan digitalisere dine målere.
  • Maria Sotberg

    Writer

  • Marcus Sundberg

    Product Manager

publiceret

opdateret

Electric meter
Photo by Kae Ch / Getty Images

Der er flere måder at indsamle måleværdier fra dine bygninger på. Samtidig kan forskellige målere have forskellige ejere. Ejendomsejeren råder over nogle af målerne, og andre tilhører eksempelvis kommunen eller fjernvarmeleverandøren. De mange forskellige regler og bestemmelser gør det svært at påvirke, hvilken måler der placeres på din ejendom.

At indsamle disse data fra bygninger volder flere problemer, men det bør ikke være svært at administrere og føre statistik over værdier fra målere. Som Kiona-kunde eller -partner har du flere måder at indsamle data på – så du er klar til ethvert scenarie og enhver målervariant på markedet.

Fakta om Kiona

Du kan bruge vores løsninger til at indsamle og strukturere disse data mere effektivt. Du kan finde statistikker over dit varme-, el- og vandforbrug (og meget mere) for at sikre, at oplysningerne er nøjagtige og altid er til stede, når du skal bruge dem.

Her er de mest almindelige fremgangsmåder til indsamling af måleværdier fra målere

Manuel aflæsning og registrering

Manuel aflæsning er en standardmetode, som stadig benyttes af mange, hvor måleraflæsningerne eksempelvis indføres i et Excel-ark. Derefter skal disse tal manuelt indtastes i det system, der anvendes til energiovervågning.

Når man arbejder på denne måde, skal man være opmærksom på, at der er stor risiko for menneskelige fejl, såsom at indtaste forkerte værdier. Forbruget afspejler også det tidspunkt, hvor aflæsningen finder sted, og det kan sagtens tage flere timer at gå rundt i bygninger og notere måleraflæsninger.

Hvad med analogt udstyr?

Der er stadig mange målere på markedet, der ikke kan kommunikere og derfor er helt analoge. Disse målere kan ikke tilsluttes og skal aflæses manuelt. Indsamling af data fra sådanne gammeldags målere kan gøres nemmere, ved at registrere aflæsningerne med digitale værktøjer som f.eks. en app på din mobiltelefon, eller tablet.

  • Hent mobilappen Energinet Go til manuelle måleraflæsninger. Med appen kan du manuelt aflæse måleren og indtaste tallene direkte på din mobil. I appen kan du tildele indsamlingsansvar, indstille en tidsperiode for aflæsning af måleren og målerens position, for at gøre aflæsningsrunden mere overskuelig og tidseffektiv. Appen hjælper dig også med at undgå forkerte aflæsninger.
  • Du kan også udskrive en QR-kode og sætte den på en bestemt måler. Herefter kan du scanne QR-koden og indtaste de tal, du har aflæst. Det bliver hermed hurtigt at scanne og registrere. 

Importer fra forsyningsselskaberne

Hvis du har tilsluttede målere, har du større mulighed for at arbejde digitalt. En almindelig måde at arbejde på, er at indsamle forbrugsstatistikker fra dit forsyningsselskab.

Vi hjælper med at integrere og hente forsyningsdata direkte fra din leverandør, oftest i form af værdier en gang i kvarteret eller en gang i timen. Du behøver dermed ikke at logge ind manuelt og hente værdier for at få dine statistikker. Du kan få data via DataHub, API, SFTP eller filer, der sendes via e-mail. Du kan bruge et af vores mange eksisterende importformater, eller konfigurere dit eget importformat med formatgeneratoren.

Automatisk indsamling af måleværdier

Med hardware og vores EMS kan vi indsamle data direkte fra målere, som kan tilsluttes, og som kommunikerer med HAN, M-bus eller Wireless M-bus (wM-bus). En tilsluttet måler indeholder mere end blot forbrugsstatistik. Vi kan få data som eksempelvis flow, temperaturer og øjeblikseffekt – hvilket skaber en digital proces med måleværdier i høj opløsning og mange data.

Alle vores løsninger indsamler data fra mange forskellige fabrikater af målere, såsom Carlo Gavazzi, B METERS, Kamstrup, Sontex og Diehl. Med vores stærke energistyrings- og analyseløsning, EMS, er der ingen grænser for, hvilken slags data der kan indsamles og anvendes.

Dataindsamling – på den rigtige måde

Uanset hvilken metode du foretrækker at bruge til at indsamle måleværdier og følge op på dem, kan du bruge alle disse metoder parallelt, og få dine data struktureret ét sted gennem vores løsninger. Ikke flere Excel-filer med manglende eller forkerte aflæsninger.

Måleværdier visualiseres i form af tydelige grafer og diagrammer. På denne måde kan du også bruge dataene til at se resultaterne af dine energi- og effektivitetstiltag – hurtigt, præcist og omkostningseffektivt.

Vil du gerne have mere at vide om, hvordan du kan forbedre indsamlingen af data?