Bygningers energieffektivitet – nu er der pres på!

CO2-udledning, gamle bygninger og stigende energipriser. I øjeblikket står ejendomssektoren over for flere udfordringer vedrørende energiforbrug. Opfordringen til handling kan ikke være mere tydelig, men der er begrænset kapital, tid og ressourcer. Det store spørgsmål er, hvor man skal investere.
  • Viktor Vitell

    CMO

publiceret

opdateret

Bygningers energieffektivitet – nu er der pres på!
Billede: Smederevac / Getty Images

Verden omkring os bliver mere og mere intelligent. Vi ser køretøjer, der kører af sig selv, droner, der passer æbletræer, kropssensorer, der overvåger vores helbred, og mange andre smarte IoT-applikationer. Men et af de aktivitetssegmenter, hvor der ses en relativt langsom omstilling til intelligente løsninger, er bygningssektoren, selvom energieffektive bygninger er et varmt emne – af gode grunde: 

  • Samlet set står bygninger i EU for 40 % af vores energiforbrug og 36 % af drivhusgasudledningen, hvilket ikke er bæredygtigt. 
  • 75 % af Europas bygninger er ikke energieffektive i dag, og det forventes, at 95 % af bygningerne stadig vil være i brug i 2050. Det betyder, at særligt i tider med energikriser lægger bygningsejerne mange penge på bordet 
  • For at nå det overordnede EU-mål om en reduktion på 55 % i CO2-udledningen inden 2030 skal byggesektoren reducere sin udledning med 60 %, og det bliver en stor udfordring.  

Europa er midt i en energikrise, og mange forsyningsselskaber går tilbage til fossilt baseret energiproduktion for at efterkomme efterspørgslen. Så hvor skal man investere?

Stål og beton eller IoT og AI?

Den mest oplagte måde at takle disse udfordringer på er at foretage en fysisk opdatering: At isolere bygningen, udskifte utætte vinduer og udskifte fossilt baserede varmesystemer med varmepumper og solpaneler. Det er nødvendigt, men helt ærligt – det er ikke noget, der kan ske fra den ene dag til den anden.   

Den nuværende sats for energirenovering for bygningsmassen i Europa er 1 %, og det meste af den bygningsmasse, vi har i dag, vil stadig findes i 2050. Lad os antage, at byggesektoren reducerer sin CO2-udledning med 60 % inden 2030. I så fald skal satsen for energirenovering af Europas bygningsmasse fordobles – noget af en udfordring i betragtning af de stigende udgifter til byggematerialer og knapheden på ressourcer i branchen.  

Som i mange andre brancher udgør digitalisering en anden måde at takle udfordringerne på. Indsamling af alle former for data i forbindelse med en bygnings indeklima, såsom vejrforhold, energiforbrug og varmesystemets ydeevne, er med til at give svar på nogle af spørgsmålene. 

Indsamling af bygningsdata med IoT-løsninger.
Billede: Ved at analysere og visualisere disse data kan du opnå værdifuld viden om en bygnings energimæssige ydeevne, styre varme- og kølesystemer (og dermed optimere bygningens energiforbrug) og reducere CO2-udledningen.

Denne metode skaber værdi, ikke gennem isolering af bygningen og udskiftning af vinduer, men ved at udnytte IoT- og AI-systemer til indsamling og behandling af byggedata. 

Teknologien er der, den nødvendige investering er meget mindre end for mekaniske konstruktioner, og der kan opnås meget hurtigere resultater. Men lad os gøre en ting klar: Intelligente bygningsløsninger er et supplement til energimæssig renovering af bygninger – de er ikke en erstatning.

Vil du vide mere om vores IoT- og AI-platform?

Hvor IoT møder byggesektoren

Der er mange faktorer involveret i at få succes med bygningsautomatisering, såsom AI-systemer, sensorer og aktuatorer samt sidst, men ikke mindst, IoT-tilslutning. Nøglen til succes i dette aktivitetssegment er den skabelse af tilhørende værdi i økosystemer, der gør intelligente bygninger til virkelighed. 

Med henblik på dette har vi undersøgt den reelle værdi og effekt af IoT-tilsluttede bygninger sammen med Ericsson og Arthur D. Little. Rapporten Connected Buildings Energy Management understreger behovet for at overvåge, styre og optimere energiforbruget – så bygningsejerne kan reducere energiomkostningerne og CO2-udledningen.