Sådan opbevarer du fødevarer – og sparer energi

Hvor koldt skal der være i et køleskab? Hvordan ved jeg, hvilke produkter der kan tåle hvilken temperatur? Og spilder jeg energi? Her får du et overblik over reglerne – og nogle vigtige tips til at sikre bedre temperaturstyring.
  • Viktor Bardun

    Sales

publiceret

opdateret

How to store food – and save energy
Photo by Smederevac / Getty Images
Tip
Hvis et produkt er mærket med "sidste anvendelsesdato", er det letfordærveligt. Frugt og grøntsager skal helst opbevares ved en lidt højere temperatur på mellem 4 og 7 °C.

Temperaturstyring handler primært om fødevaresikkerhed, og der gælder strenge krav for køleskabe og frysere i Europa. Hovedreglerne er:

  1. Letfordærvelige fødevarer skal opbevares ved 4 °C eller derunder.
  2. Kølekæden skal være ubrudt.
  3. Temperaturen i en fryser skal være -18 °C eller derunder.

Men selvom kampen mod mikroorganismer er vigtig, er det dumt at bruge mere energi end nødvendigt. Derfor kan det betale sig at kigge nærmere på det enkelte produkt: Hvad er den anbefalede opbevaringsmetode? Hvis der er flere produkter, som kan tåle en temperatur på over 4 °C, kan du opbevare dem sammen i et separat køleskab. Det er spild af energi at opbevare dem ved en lavere temperatur end nødvendigt.

Hvor koldt må der være i et køleskab?

Tip
Hvis du stabler varerne i høje stabler i fryseren, medfører det ofte et for højt energiforbrug. Overfyld aldrig fryseren, da du risikerer at begrænse lufttilførslen. Fryseren skal kompensere for dette, hvilket kræver mere strøm.

Og når det handler om en fryser, er det ikke sådan, at -36 °C er dobbelt så godt som -18 °C. Alt under -22 °C er i praksis det samme som at smide energi direkte ud ad vinduet. Derfor er det bedst at holde temperaturen i fryseren inden for dette 4-graders-interval. Temperaturen vil variere en smule, men hvis du har IWMAC-overvågning, får du rapporter med temperaturlogfiler én gang i døgnet. På den måde kan du hurtigt tjekke, om produkterne er i fare – eller om du potentielt kan spare energi.

Cool fakta om temperaturer

Hos Kiona besøger vi ofte nye kunder i supermarkeder for at uddanne dem. Når vi har etableret en nøjagtig temperaturovervågning, er der mange af dem, som pludselig ser lyset. Her har vi opsummeret nogle af de mest almindelige fejl i tre praktiske temperaturtips.

1. Luk døren til fryseren eller fryserummet, når du fylder varer op

Varmeudveksling sker hurtigere, end du tror. Sørg for, at døren til fryseren eller fryserummet slutter tæt, og lad den aldrig stå åben, mens du fylder varer op. I modsat fald kan der trænge både varm luft og fugt ind, hvilket medfører isdannelse.

2. Sørg for, at ventilationen ikke modarbejder dig

Køleskabe og frysere påvirkes i høj grad af temperaturen og luftfugtigheden i andre dele af butikken. Når sommeren endelig kommer, er det særlig vigtigt at holde øje med og tage hånd om dette. Hvis der er 20 °C i butikken, og luftfugtigheden er 40 % – som det er tilfældet om vinteren – kører køledisken og fryseren med ca. 55 % belastning. Men hvis temperaturen er 20 °C og luftfugtigheden 60 %, stiger belastningen hurtigt til 75 %. Det er noget, du bør være opmærksom på.

Jeg har endda set ventilationssystemer, som blæser 27 °C varm og fugtig sommerluft ind i butikken. Så taler vi om en belastning på over 100 procent. Det er fuldstændig spild af energi, når to systemer kæmper mod hinanden.

Viktor Bardun, salgskoordinator, Kiona

Vil du gerne have styr på din oppetid? Lad ventilation, køling og opvarmning arbejde sammen!

3. Lad ikke døren til butikken stå åben

Og sidst, men ikke mindst: Vi forstår godt, at det kan være fristende at lade døren til butikken stå åben om sommeren. Mange gør det, men det er faktisk ikke godt for dit køle- og frysesystem. Det er bedre at holde butikken lidt kølig og lukke døren. Det skaber et mere sikkert miljø for fødevarerne, reducerer belastningen på køleskabet og fryseren og nedbringer elregningen.

Sørg for, at dine varer altid forbliver friske