Derfor bør du bruge standarder for datamærkning i intelligente bygninger

Udvikling af standardmetoder til at beskrive forskellige elementer i en bygning og deres indbyrdes relationer, gør det lettere at integrere nye teknologier. Og det er mere værdifuldt end nogensinde.
  • Silje Moan

    Marketing

publiceret

opdateret

Fordelene ved standardiseret datatagging

Hvad er interoperabilitet?

Interoperabilitet er forskellige computerstyrede produkters eller systemers evne til nemt at oprette forbindelse til og udveksle informationer med hinanden.Enten under implementering, eller i forbindelse med adgang.

Intelligente bygninger har brug for kommunikation, og open source-standarder for datamærkning, gør den kommunikation problemfri. Standarderne sikrer komponenternes interoperabilitet, uanset hvem der har udviklet softwaren eller fremstillet enhederne.

Derfor har intelligente bygninger brug for standarder for datamærkning

Den øgede brug af intelligent teknologi i bygningsmiljøer (også kaldet proptech) genererer enorme mængder data. For at vi kan udnytte disse data, skal de være tilgængelige for alle forbundne systemer og enheder i en bygning. Ved at standardisere mærkningen af bygningskomponenterne med en fælles terminologi, gør vi dette muligt. 

Fordelene ved standardiseret datamærkning

Med standarder for datamærkning kan dataene flyde hurtigere og mere effektivt fra deres kilder til styreenheder, og mellem indbyrdes forbundet udstyr. Standardiseret mærkning og open source-datamodeller muliggør et bedre samarbejde mellem delsystemer og eksterne datakilder og letter samtidig datastrømmen. 

Standardisering af semantiske datamodeller og webtjenester gør det meget lettere at udnytte værdien i de data, vores intelligente enheder genererer.

Her er de vigtigste grunde til, at du bør begynde at bruge mærkningsstandarder i intelligente bygninger:

Forbedret datakvalitet

Standarder for datamærkning sikrer, at dataene bliver mærket og kategoriseret på en nøjagtig og konsekvent måde. Det reducerer antallet af de fejl og uoverensstemmelser, der kan opstå, når dataene mærkes manuelt. En forbedring af datakvaliteten kan blandt andet:

  • Hjælpe med at definere den mængde data, der er nødvendig for at klargøre nye datakilder.
  • Gøre det lettere at finde data, så du nemt kan få adgang til dem, når behovet opstår.
  • Bortfiltrere ubrugelige data, eller markere data af dårlig kvalitet, for at sikre et bedre beslutningsgrundlag, også når der anvendes maskinlæringsalgoritmer.
  • Øge kvaliteten af de indsamlede big data, og gøre det lettere for eksperter i bygningsautomatisering at bruge ustrukturerede og delvist strukturerede big data.

Øget interoperabilitet

Øg skalerbarheden ved at strømline integrationen af ny software eller nye enheder. På den måde kan data deles og analyseres på tværs af forskellige systemer og programmer, og intelligente bygningssystemer kan kommunikere mere effektivt med hinanden.

Bedre analyser

Gør det lettere for bygningsadministratorer at forstå klassifikationer og relationer mellem bygningsudstyr. Nøjagtig og konsekvent mærkning af data sikrer mere effektiv dataanalyse og hjælper os med at få indsigt i energiforbrug, belægningsmønstre og andre vigtige måltal. 

Lettere automatisering

Ved at gøre det muligt for intelligente bygningssystemer automatisk at genkende og reagere på forskellige typer data, åbner vi for mere automatisering og mere effektiv bygningsdrift.

Forbedret fejlregistrering og vedligeholdelse

Gør det væsentligt nemmere at registrere fejl og foretage diagnosticering i bygninger. Mærkning og kategorisering af data fra forskellige systemer gør det lettere at identificere og diagnosticere systemfejl, eller uregelmæssigheder i den almindelige drift. 

Det giver også mulighed for at implementere avancerede analyser (Energinet) og maskinlæringsalgoritmer (Edge AI), som kan registrere mønstre og uregelmæssigheder i dataene. Tidlig identificering af fejl på udstyr, forebyggende vedligeholdelse og proaktiv løsning af problemer giver mere pålidelige systemer, reduceret nedetid og optimerede vedligeholdelsesplaner.

Fremtidssikring

Ved at bruge standarder for datamærkning sikrer vi, at vi opbygger intelligente bygningssystemer med en fælles referenceramme. Det gør det lettere at integrere nye enheder og systemer, hvilket fremtidssikrer bygningens teknologiinfrastruktur. På den måde sikrer vi, at den kan tilpasse og udvikle sig, efterhånden som nye teknologier kommer til.

Potentielle ulemper

Implementering af standarder for datamærkning i intelligente bygninger kan være en kompleks og tidskrævende opgave, som involverer mange ressourcer og en del eftermontering. Hvor udbredt og populær er løsningen i branchen, hvad er kravene til løbende vedligeholdelse og opdateringer, hvad er kravene til uddannelse, og hvilke skaleringsmuligheder er der? Det er nogle af de potentielle udfordringer, man bør tænke over. En vellykket implementering kræver grundig planlægning, evaluering af ressourcer, samt opbakning fra branchen.


Hvilke open source-standarder for bygningsautomatisering og IoT findes der i dag?

BACnet

BACnet er en åben standardprotokol til bygningsautomatisering og styringsnetværk, som har eksisteret siden slutningen af 80'erne. BACnet er primært en kommunikationsprotokol, men den indeholder også en standardiseret datamodel. Denne datamodel kan repræsentere forskellige bygningssystemer, f.eks. varme, ventilation, aircondition, belysning, adgangskontrol m.m. BACnet muliggør interoperabilitet og integration mellem forskellige systemer og enheder til bygningsautomatisering. BACnet fik status som ASHRAE/ANSI Standard 135 i 1995 og ISO 16484-5 in 2003.

Project Haystack

Project Haystack har til formål at standardisere den måde, vi anvender semantisk mærkning og datamodellering på i intelligente bygninger til forskellige formål, herunder varme, ventilation, aircondition, strømstyring, belysning, solafskærmning, forbrugsmåling, branddetektering, sikkerhed, adgangskontrol, overvågningskameraer, detektion af vandlækager, lokalestyring, styring af aktiver m.m. Projektet styres ved hjælp af Academic Free License 3.0. 

Brick Schema

Brick Schema er et omfattende sæt af tags og relationer, som beskriver forskellige bygningselementer. Det kan være elementer såsom lokaler, varme-, ventilations- og airconditionsystemer samt sensorer. Brick er gratis og baseret på open source-kode under licensen BSD 3-Clause.

Andre open source-initiativer, der er værd at nævne, er  Sedona Framework, som er et platformuafhængigt softwareprogram til kommunikation mellem enheder i bygningsautomatiseringssystemer, og HyperCat, som hovedsageligt retter sig mod IoT generelt. Men det kan også bruges i intelligente bygninger.


Hvordan bruger Kiona mærkningsstandarder?

Vores bygningsintegrationssystem, Web Port, anvender brugerdefinerbare mærkningsstandarder til at oprette en lang række automatiserede forbindelser.

Takket være problemfri integration og automatisering i intelligente bygninger, kan systemintegratorer definere og konfigurere deres tags og datamodeller. Web Ports taggingsystem er fleksibelt. Det giver brugerne mulighed for at oprette et fælles sprog for deres bygning og udstyr. Det gør det enklere at forbinde og udveksle data mellem forskellige systemer. 

Ud over brugerdefinerbar mærkning indeholder Web Port også en visuel programmeringsgrænseflade ved navn Blockly. Ved hjælp af denne grænseflade, kan brugerne selv definere deres automatiseringslogik og arbejdsgange ved at forbinde kodeblokke visuelt. Blockly giver brugerne mulighed for at anvende standarder for datamærkning til at definere aktiveringsmekanismer, betingelser og handlinger. På den måde kan de skræddersy automatiseringsscenarier, der passer til netop deres behov.