Det handler blandt andet om vores fødevarer. For mange butikschefer ligger bekymringen altid og rumsterer i baghovedet. Det er en stemme, som konstant hvisker: Hvad hvis noget går galt? Hvad hvis det sker i nat?
Hos Kiona arbejder vi for at få den stemme til at tie, så du kan føle dig mere tryg. Men det er ikke det eneste, vi arbejder for. Vi ser det som vores samfundsmission at være med til at beskytte disse ressourcer. Det handler om at sikre og opretholde kvaliteten af de vigtige fødevarer, vi alle sammen har brug for. Hvis vi er i stand til at gøre det, reducerer vi både vores madspild og vores klimapåvirkning.
Arkens vogtere
Fødevarer opbevares ikke kun i butikkerne. Derfor skal vi have styr på tingene i hele værdikæden. I dag har vi både systemer og medarbejdere, som overvåger centrallagre over hele kontinentet. Vi sikrer, at fødevarerne aldrig udsættes for den forkerte temperatur, og vi forebygger madspild i alle led.
Og det handler ikke kun om fødevarer. Lægemiddellagre kræver også kompromisløs overvågning for at sikre, at vigtig medicin ikke går til spilde. Faktisk er mange lægemidler langt mere temperaturfølsomme end fødevarer. Samfundskritiske lægemidler kræver meget specifikke opbevaringsforhold, uanset om de befinder sig på hospitaler eller på store lægemiddellagre.
Og på Svalbard, 1.300 kilometer nord for polarcirklen, ligger det måske helligste af alle lagre: den globale frøbank. Selve arken. "Dommedagsboksen". Dens indhold er vores sidste værn mod udslettelse. Og det er vi ret stolte af.
Fjernstyring i en krisesituation
Men den mest kritiske afvigelse af alle er, at temperaturen over hele kloden er på vej i den forkerte retning. Alarmen er gået. Her kan vi muligvis ikke gøre så meget, men vi kan dog gøre noget. Vi kan sørge for, at du kan styre din bygnings energiforbrug, uanset hvor du befinder dig. Vi er nødt til at stoppe spild. Energityve skal stoppes. I en krisesituation kan driftschefen desuden sætte bygningen i "dvaletilstand".
Muligheden for at fjernstyre systemerne er afgørende. Vores systemer er installeret på plejehjem og andre typer af institutioner. Hvis en leverandør eller servicepartner ikke har mulighed for at aflægge fysisk besøg i tilfælde af et funktionssvigt, kan de tage hånd om afvigelsen via fjernstyring. Og hvis de har brug for rådgivning, kan de sandsynligvis få det hos vores alarmcentral.
For der findes helte, som ikke render rundt med en kappe eller bærer uniform. Det er de mennesker, som overvåger lagrene af fødevarer og medicin – og endnu mere hemmelige ting – 24 timer i døgnet. Deres job er at give dig besked med det samme, når noget går galt.
Sammen med vores systemer udgør de et sikkerhedsnet for alle vores vigtigste ressourcer.
Overtag styringen af dine tekniske systemer