Der er penge i det – de forretningsmæssige fordele ved energistyring

Den nye generation af lejere og ejendomsadministratorer forventer, at ting kan klares digitalt – og det kan de i vid udstrækning også. Ved hjælp af indsamlede bygningsdata er det nu muligt at løse problemer digitalt, så du sparer både tid og penge. Omkostningsbesparelsen som følge af digitalisering svarer til 13 % af den årlige bruttoværdi. Sådan gør du:
  • Viktor Vitell

    CMO

publiceret

opdateret

Der er penge i det – de forretningsmæssige fordele ved energistyring
Investeringer i datadrevet energistyring af bygninger kan skabe stor forretningsværdi. Foto: utah778 / Getty Images

Hvor der i dag er begrænsede muligheder for styring af bygninger eller anlæg, muliggør opkobling til IoT den digitale styring, der er nødvendig for temperaturregulering, styring af ventilations- og køleanlæg og andre systemer. Når IoT-enhederne (f.eks. sensorer) er installeret, kan de sende realtidsdata via mobilnetværket til en IoT-platform, hvor du kan overvåge, administrere og optimere installationerne.

Problemer, der engang var dyre at løse, fordi de krævede ejendomsadministratorens fysiske tilstedeværelse, kan nu løses digitalt. I mange tilfælde kan den rette overvågning løse et potentielt problem, før det udvikler sig til noget mere alvorligt. Administratorerne kan indsamle fem gange så mange datapunkter ved hjælp af den rigtige teknologi. Det svarer til fem gange så meget viden.

Datadrevne beslutninger sparer penge

Faktum er, at ejendomssektoren ligger bagest i feltet, når det gælder digitalisering. De datapunkter, der er nødvendige for at optimere energieffektiviteten (f.eks. data om luftfugtighed, temperatur, elforbrug og bygningsinfrastruktur), er ofte enten ikke tilgængelige eller ikke strukturerede.

I dag er 80-90 % af en virksomheds data ustrukturerede. Indsamling af data kan ikke alene bruges til at sænke energiforbruget, men også til at understøtte beslutninger om, hvor der skal investeres og hvorfor.

Datadrevne beslutninger sparer penge
Brug dataene fra Edge til at træffe velbegrundede beslutninger om dine bygninger. Foto: PeopleImages/Getty Images Signature

Afhjælp nemt typiske fejl på varmesystemer

Ved at reducere og tilpasse varmesystemets fremløbstemperatur ved hjælp af digital styring kan der nemt opnås en årlig besparelse på energiomkostningerne i omegnen af 10-15 % i store beboelsesejendomme. Det afhænger dog af forholdene i hvert enkelt tilfælde. 

En anden vigtigt fordel ved overvågning er muligheden for at opdage tekniske fejl på varmesystemer på et tidligt tidspunkt. Typiske problemer er funktionsfejl på temperatursensorer eller servomotorer på ventiler. Her er det muligt at undgå unødvendige energiomkostninger eller udgifter til opfølgende kontrol, reparation eller udskiftning af varmesystemet ved, at eventuelle problemer opdages tidligt.  

Set fra ejendomsejerens synspunkt øger det ejendomsværdien betydeligt. Og for investeringsfonde betyder det, at de optimerer deres ejendomsporteføljer set ud fra et energieffektivitetsperspektiv. Meget energiineffektive bygninger risikerer at ende som strandede aktiver, mens investeringer i energistyring og energioptimering kan øge ejendomsværdien betydeligt.

Vil du vide mere? Beregn de potentielle fordele, mobil IoT-teknologi kan give din virksomhed.

Hvorfor investere i et energistyringssystem?

Energistyring til intelligente bygninger har udviklet sig meget, siden James Southerland byggede sin første ECHO IV-hjemmecomputer i 1977. Og byggesektoren har et stort potentiale for at udvikle sig fra at ligge bagest i feltet, hvad angår digitalisering, til at være førende på innovationsfronten. 

Takket være systemer, som fodres med en stadig voksende strøm af data fra fysiske og virtuelle sensorer, bliver det stadig mere realistisk at skabe omfattende digitale kloner af bygninger. Sådanne digitale kloner viser ikke blot bygningernes fysiske strukturer, men også al den aktive driftsteknologi og bygningernes brug.  

Investeringer i datadrevet energistyring af bygninger kan skabe stor forretningsværdi. Og der kan opnås hurtige resultater med begrænsede investeringer. Det fjerner ikke behovet for energirenovering af bygninger, men det giver mulighed for at forbedre energieffektiviteten hurtigt. De indsamlede data giver indsigt i, hvor der bør investeres i renovering for at opnå det størst mulige afkast af investeringen.  

Forbedring af energieffektiviteten gennem dataanalyse er blot ét aspekt af det at styre en bygning, men det er et stort skridt hen imod at øge besparelsespotentialet for hver enkelt bygning. Med vores løsninger til bygningsstyring får du mest muligt ud af den eksisterende bygningsteknologi og IoT, så du kan indsamle alle de data, du skal bruge for at kunne træffe bæredygtige beslutninger for fremtiden. Det er både godt for forretningen og godt for miljøet. 

Gør traditionelle bygninger til intelligente bygninger med IoT