Bygninger bruger omkring 40% af al energi i EU og skaber omkring 36% af dets energi-relaterede drivhusgasudslip. (Direktiv (EU) 2024/1275, betragtning 6). For at tackle dette indførte EU direktivet om bygningers energieffektivitet (EPBD) – det vigtigste regelsæt for at reducere energiforbruget i bygninger og de emissioner, de skaber.
Hvorfor er dette vigtigt nu? Den store omskrivning af direktivet trådte i kraft i 2024 og er allerede gældende, med de første deadlines nærmer sig hurtigt. Hvis du ejer, administrerer eller driver bygninger – fra kontorer og butikker til hele ejendomsporteføljer – vil disse regler forme, hvordan du planlægger renoveringer, udskifter varmesystemer og rapporterer om energiforbrug.
I dette blogindlæg får du et klart billede af hvad EPBD er. Hvorfor det er vigtigt, de vigtigste krav du skal opfylde, deadlines du skal holde øje med, og de praktiske skridt du kan tage nu, for at være forberedt.
Hvad er EPBD?
EPBD er EU's hovedsæt af regler for at reducere energiforbruget i bygninger og de emissioner, de udleder. Den dukkede først op tilbage i 2002 og er siden blevet justeret gennem årene. Den store omskrivning kom i 2024, som et direktiv (EU). 2024/1275, som trådte i kraft den 28. maj samme år. (Europa-Kommissionen, direktivet om bygningers energieffektivitet)
Bruxelles fastsætter de overordnede mål. Hvert land skriver derefter sin egen version ind i national lovgivning, tilpasset dets vejr, dets bygninger og dets særheder. Så reglerne er ikke ens overalt, men de presser alle i samme retning.
Hovedmålet er enkelt: at gøre alle bygninger – gamle som nye – så energieffektive som muligt.
Her er hovedmålene for EPBD:
- Opnåelse af en bygningbestand med nul emissioner inden 2050.
- Fastlæggelse af minimumskrav til energieffektivitet (MEPS) for alle bygninger.
- Udfasning af fossile brændselskedler, startende med tilskud fra 2025.
- Gøre solcelleanlæg standard på nye bygninger.
Hvorfor EPBD er vigtigt for bygnings ejere og forvaltere
Bygninger er den største enkeltstående energiforbruger i Europa. Omkring 40 % af den energi, der bruges i EU, går til bygninger, og de står for cirka 36 % af drivhusgasemissionerne relateret til energi. (Direktiv (EU) 2024/1275, betragtning 6)
Derudover præsterer omkring 75 % af EU's bygninger stadig dårligt, når det kommer til energi. Det betyder spildt energi, højere regninger og flere emissioner, end vi behøver.
EPBD indfører regler, der direkte vil påvirke hvordan du driver dine bygninger. Direktivet dækker fire hovedområder: renovering, dekarbonisering, modernisering og digitalisering.
Nøglekrav i EPBD
1. Renovering kommer først – minimum energiydelsesstandarder (MEPS)
De fleste af Europas bygninger eksisterer allerede, og mange er gamle og ineffektive.
Direktivet beder hvert land om at lave en plan for at renovere de mindst energieffektive bygninger. For ikke-boligbygninger, som kontorer og butikker, betyder det, at de dårligste 16 % skal renoveres inden 2030, og de dårligste 26 % inden 2033. (Europa-Kommissionen, direktivet om bygningers energieffektivitet)
2. Energimærkningscertifikater (EPC'er)
Du har sikkert set et energimærke, eller EPC.
Direktivet skærper disse og sætter dem på en fælles EU-skabelon. Klasse A betyder en bygning med nul emissioner; G dækker de absolut dårligste præstationer i bygningsmassen.(Direktiv (EU) 2024/1275, betragtning 14 og artikel 19)
Hvorfor betyder det noget for dig? Et simpelt sammenligneligt mærkat hjælper, når du køber, lejer eller sælger. Det giver også banker en enkel måde at se, hvilke bygninger der er værd at låne til.

3. Udfasning af fossile brændstoffer
Direktivet fastsætter en frist for at stoppe brugen af varmesystemer, der kører på fossile brændstoffer. Målet er at ophøre med brugen af selvstændige kedler, der bruger fossile brændstoffer, inden 2040, så bygninger skal bevæge sig væk fra kul-, olie- eller gasfyrede kedler. (Bilag II, skabelon til de nationale bygningsrenoveringsplaner, Direktiv C (f).
Det betyder, at du skal planlægge fremad og se på muligheder som varmepumper, tilslutning til lokal fjernvarme eller andre vedvarende energiløsninger.
4. Nye bygninger: nul-emission og solklar
Bygger du noget nyt? Standarden ændrer sig. Under direktivet skal alle nye bygninger være nul-emission fra 2030, og nye offentlige bygninger fra 2028. (Direktiv (EU) 2024/1275, artikel 7 a&b)
Nye bygninger skal også være "solklar", hvilket betyder, at de er designet til nemt at kunne installere solpaneler på et senere tidspunkt.

Vigtige EPBD-frister og tidslinje
Direktivet rulles ud i faser, så det er nyttigt at vide, hvad der kommer, og hvornår. Her er de vigtigste milepæle, du skal holde øje med:
- 2024: Den reviderede EPBD træder i kraft (28. maj).
- 2025: Tilskud til fossile brændselskedler begynder at blive udfaset.
- 2028: Nye offentlige bygninger skal være nul-emission.
- 2030: Alle nye bygninger skal være nul-emission. De værste 16% af ikke-boligbygninger skal renoveres.
- 2033: De værste 26 % af ikke-boligbygninger skal renoveres.
- 2040: Alle bygninger skal udskifte kedler, der kører på kul, olie eller gas.
- 2050: En fuldstændig nul-emissions bygningsmasse i hele EU.
Disse datoer kommer hurtigere, end de ser ud til. Jo tidligere du tilpasser dine bygninger efter dem, desto mere plads har du til at planlægge og budgettere.
Hvad bygningsadministratorer bør gøre nu
Du behøver ikke at ordne alt på én gang. Men du har brug for en plan baseret på fakta, ikke gæt. Start med disse trin:
- Gennemgå din nuværende EPC og energidata for hver bygning.
- Identificer de dårligst præsterende aktiver i din portefølje.
- Vurder eventuelle varmesystemer, der stadig kører på fossile brændstoffer.
- Udarbejd en faseopdelt renoveringsplan knyttet til ovenstående deadlines.
- Tjek dine overvågnings-, automatiserings- og rapporteringsmuligheder.
- Redegør for, hvordan dit land implementerer direktivet i national lovgivning.
Arbejd dig igennem disse trin i prioriteret rækkefølge, startende med dine dårligst præsterende bygninger og nærmeste deadlines. Et godt første skridt er at tjekke, hvordan din bygning præsterer nu, og derefter omsætte de viste data til en klar, omkostningsberegnet plan med ejere og tidsplaner for hver handling.
Omsætte regulering til mulighed
Overholdelse handler ikke kun om renoveringer og deadlines – det afhænger også af, hvor godt du driver dine bygninger til daglig. Her kommer teknologien ind i billedet. EPBD opfordrer bygningsadministratorer til at bruge bygningsautomations- og kontrolsystemer (BACS) for hele tiden at holde øje med energiforbruget, hurtigt opdage spild og automatisk justere indstillinger for at spare strøm. For større erhvervsbygninger vil disse systemer blive et krav.
Digitalisering er ikke længere et "nice to have" – det er essentielt. For at opfylde disse nye standarder har du brug for kontinuerlig indsigt i, hvordan hver bygning præsterer. Det er svært, når data er spredt ud over forskellige systemer.
Hvad bygningsdata hjælper dig med
Gode data forvandler gætteri til en klar, håndterbar plan. Brug en smart bygningsplatform for at gøre opgraderinger nemmere og holde dig i kontrol hvert skridt på vejen. Vores platform, Kiona, samler alle dine energi- og bygningsdata, så du kan overvåge ydeevne, forenkle opgraderinger og opfylde EPBD-krav. Platformen forbinder til dine eksisterende systemer for at hjælpe dig med at optimere energiforbruget og det indendørs klima, hvilket giver dig den analyse på porteføljeniveau, du har brug for.
Lær, hvordan vores platform er integreret i en række forskellige bygninger.